|
Forside
Velkommen til Ringe Boldklubs hjemmeside
Så går det løs: Træningsstart for seniorer og U 19
Vinterpausen er slut: Lørdag 28. januar starter et meget spændende fodboldår for seniorer og U 19. Det nye trænerteam - Steen Nielsen og Thomas Larsen - inviterer til sæsonstart med five-a-side, spisning og oplæg til det kommende halvår. De har forberedt sig grundigt til en sæson, hvor der for alvor bliver focus på at samle klubbens seniorer.
Lørdag 28. januar kl. 14: Træning - seniorer og U 19.
Djemba-Djemba trak folk til fotoudstilling
Der var masser af børn i fodboldtrøjer - og en hel del forældre og bedsteforældre i varmt vintertøj. Omkring 100 deltog i åbningen af Ringe Biblioteks fotoudstilling om fodbold i Afrika - og rigtig mange tog hjem med Eric Djemba-Djembas autograf!

Foto: Jan Cool
OB-stjernen blev naturligt nok et populært trækplaster til fotografen Tine Hardens fantastiske billeder om fodbold i Afrika: A Kick out of Africa. Så både børn og voksne fik noget med hjem fra en meget anderledes åbning af en udstilling! Ringe Bíbliotek og Ringe Boldklub stod bag arrangementet.
Ringe Bibliotek: A Kick out of Africa - til 20. marts

Stilfærdigt fodbold-årsmøde i Ringe
Den største nyhed kom da mødet var ved at slutte: Thomas Bytoft er i gang med sit sidste år som formand for DBU Fyn. Han genopstiller ikke næste år. Så det blev et meget stilfærdigt delegeretmøde som lidt over 100 fynske fodboldledere deltog i søndag (15. januar) i Midtfyns Fritidscenter. Et forslag om at kvinderne ligesom mændede skal spille helårsturnering faldt, fordi forslaget ikke var ordentligt forberedt. Til gengæld var der fuld opbakning til forslaget om, at mændenes Albaniserie, serie 1- og serie 2-puljer kan bestå af op til 16 hold.
Hurra: Nyt klubhus på vej!
Klubuset på Guldhøj ligner ikke sig selv. Alt - på nær ølautomaten (!) - er væk. Et hårdtarbejde sjakbajds af RB-medlemmer uden for mange tommelfingre (påstår de) er i gang med ændre klubhuset indvendigt: Nyt loft, nye gardiner, ny maling, nyt inventar (dog ikke borde og stole - det kommer senere) samt en helt ny indretning. Ombygningen skal være færdig ca. 1. februar.

Claus Andersen og Martin Happel demonstrerer samarbejdets svære kunst!
I forbindelse med istandsættelsen har Ringe Boldklub fået et flot sponsorat fra Total Gulve i form af en ny fladskærm og et gulvtæppe. Stor tak til Jack Kyhe.
Ny klubdragt i RB
RB har endelig fået en klubdragt! Og den er helt oplagt som gave til - især - alle piger og drenge i RB! Det er en Nike-fritidsdragt til alle aldergrupper og Michael Larsen (foto) og hans kollegaer i Sportigan er parat til at give gode råd og sælge den. I løbet af 2012 vil klubdragten blive suppleret af en flot polo.

Masser af jobs i Ringe Boldklub
Der er mange muligheder for at få lov til at give en hånd med i din boldklub. Alle de kedelige jobs som fx. næstformand, kasserer og medlemsregistrering er allerede besat - der er simpelthen kun de sjove tilbage! Se på jobbørsen hvordan du kan hjælpe til at med at gøre Ringe BK til en endnu bedre boldklub.

Læs mere om Årets Børneklub og se også indslaget på TV2.
|